Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Forældresamarbejde

For at samarbejdet om en start i Strandloppen bliver så godt som muligt, udleveres en skriftlig pjece før start i institutionen, med praktiske oplysninger i forhold til barnets dagligdag hos os. Vi opfordrer altid forældre til at tage kontakt og komme på besøg forud for barnets opstart.

Grundlaget for vores forældresamarbejde er gensidig respekt, åbenhed og tillid.

Den daglige dialog foregår gennem korte samtaler, når barnet afleveres og hentes. Her har vi en gensidig forventning om, at der informeres om, hvordan barnet har det. Det er og bliver altid forældrenes børn, men i og med, at børnene tilbringer mange timer i Strandloppen, har vi voksne (forældre og personale) brug for hinanden til at varetage børnenes trivsel.

Forældre og personale kan altid bede om en samtale –  ud over den daglige dialog – om barnets trivsel, hvis det skønnes nødvendigt.

I løbet af året afholdes et forældremøde. Efter behov arrangerer forældrebestyrelsen arbejdsdag, der afsluttes med fællesspisning.