Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

Hverdagen

Vores hverdag er bygget op omkring en fast dagsrytme. Vi følger årets gang med hensyn til årstider og traditioner.

Stuerne synger, leger, læser og holder samling. De planlagte aktiviteter finder sted om formiddagen i form af kreativ beskæftigelse, sang, leg, spil, bevægelse, ture ud af huset, legeplads samt arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.

Efter frokost er børnene som regel altid udendørs, mens nogle af de yngste børn sover til middag. Vi tilstræber os at "sovebørnene" også får frisk luft hver dag.

Eftermiddagen forløber med leg og anden beskæftigelse ude eller inde. I vinterhalvåret har vi mulighed for at benytte skolens gymnastiksal til leg og bevægelse. 

Hver tirsdag drager vores naturgruppe afsted på en længere tur. De børn, som kommer med på tur, skal have lagt middagslur og ble på hylden. 

Dagsrytme

6.20-7.15: Fælles morgenmad for vuggestue og børnehave

7.30: Børnehaven og vuggestuen deler sig

8.30: Formiddagshapser

9.00-10.30: Aktiviteter

10.30-11.30: Mad og bleskift.

11.30: Sovebørnene lægges og legeplads

13.30: Sovebørnene vågner stille og roligt og frugten forberedes

Efter frugt er det legetid igen ude som inde

16.00: Børnehaven og vuggestuen slås sammen igen til fælles pasning

Alle tider er ca. tider :)