Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo
Mobil menu

SFO

SFO ligger på Sydfalster Skole og har egne basislokaler i forlængelse af indskolingens lokaler. Vi har mulighed for at benytte skolens faglokaler og gymnastiksal. Vi har gode udenomsarealer med sportsplads, legepladser, bålhytte og minifodboldbane. I umiddelbar nærhed ligger sportshallen.

SFO kan modtage indmeldte børn fra 5-16 år og har ca. 75 indskrevne børn pt.
 

Vi vægter brobygning mellem børnehave og skole højt. Kommende skolebørn starter brobygning fra uge 43 med planlagte besøg frem til skolestart 1. april året efter.
 

Vi modtager børn fra lokalområdet og skoledistriktet er meget stort. Det strækker sig således fra Gedser i syd til Lindeskovskolen i nord og Sdr. Alslev i øst. Mange af vores børn bor i spredte tyndt befolkede områder og kan være afhængige af skolebussen. De er udfordret i forbindelse med at være opsøgende i forhold til sport og kammerater. Derfor er skole og SFO værdifulde med i forbindelse med børnenes sociale trivsel og udvikling.
 

Vores målsætning er, at alle børn trives i SFO og får et godt fundament for viden og udvikling.

Vi arbejder ud fra følgende værdier:

  • Åbenhed, anerkendelse og imødekommenhed.
  • Forudsigelige voksne.
  • Kreativt miljø med fordybelse og engagement som drivkraft.
  • Sociale og positive relationer og forståelse for hinandens forskelligheder.

Det kommende år vil der være ekstra fokus på den nye styrkede pædagogiske læreplan.